tirsdag den 28. juni 2011

Her findes det bæredygtige København

Det private initiativ GoGreenCopenhagen lancerer et bykort, som indeholder butikker, cafeer, restauranter, hoteller og andre virksomheder med grøn profil. Projektet støttes af Københavns teknik og miljøborgmester, Ayfer Baykal. Det sker bl.a ved lanceringen af GoGreenCopenhagens bykort 29. juni, skriver folkene bag projektet.
Det er udviklet i samarbejde med det århusianske bæredygtighedsbureau WorldPerfect, der sidste år lancerede GoGreenAarhus, Partnere fra både GoGreenCopenhagen og GoGreenAarhus arbejder på en vision om at samle flest mulige byer under konceptet GoGreenGlobe og skriver at de er i dialog med flere byer.
Onsdag 29. juni kan man få et bykort kl. 7.30-12.00 på Hovedbanegården og derefter kl. 15.00-17.00. på Gammel Torv

fredag den 17. juni 2011

Frygtet af allergikere

Birk er frygtet af allergikere. Her et nyplantet eksemplar i Utterslev Mose. Foto: JG
Københavns Kommune og Astma-Allergi Danmark arbejder sammen om at undgå, at København får flere birketræer, skriver ingenioren.dk. Og selvom kommunen vil plante 100.000 nye træer inden 2025, lover den, at allergikerne ikke skal frygte nye birketræer.
»Jeg kan forsikre byens allergikere om, at de er med i vores overvejelser, når vi planter nye træer,« siger Jon Pape, der er centerchef for Park og Natur i Københavns Kommune (og selv allergisk over for birkepollen) til Berlingske. Det må være en opgave for Sund By-projektet.